Rejsen hen imod selvindsigt

Selvudviklingsprocessen

Min personlige udviklingsrejse begyndte for ca. 20 år siden. Min tilværelse indeholdt alt, hvad hjertet kunne begære. Jeg havde en vidunderlig mand, to dejlige døtre, et trygt hjem og et godt arbejde. Udadtil var alt i sin bedste orden.

Men min indre verden var ét stort KAOS. Jeg havde ingen livsglæde, ingen selvværd - jeg var kun en facade, som antog forskellige roller, afhængig af hvilken situation jeg befandt mig i. 

Dette resulterede i, at jeg til sidst slet ikke vidste hvem jeg i virkeligheden var. Jeg var totalt fremmedgjort for mig selv.  

Jeg var konstant træt og uoplagt. Irritabel og jeg havde svært ved at være sammen med andre mennesker. 

Lægekonsultationer og forskellig medicin hjalp kun ganske kortvarig.  

Selverkendelse - selvtillid - livsglæde

Jeg nåede til den indsigt, at jeg måtte tage ansvaret for min tilværelse i egen hånd. Og her begyndte en lang udviklingsproces.

Det har ikke været nemt - men det har været det hele værd!

Jeg har gennemgået en udviklingsproces, som har givet mig det, som jeg tidligere har savnet i mit liv.

Gennem selverkendelse har jeg genfundet  - kærligheden til mig selv og den kraft, som bor inde i mig.  

Udviklingsprocessen standser ikke her, den er min evige følgesvend. Men så længe jeg vælger at overbevise mig selv om, at der bor en kraft inde i mig, livets kraft, så giver det mig trøst, tryghed og styrke.

Livet er vindunderligt. Det gælder om at erkende og anerkende selv de bittesmå glæder i hverdagen. Hver gang, jeg gør dette, kommer der automatisk et smil frem og smilet varmer mit hjerte. Så ved jeg, at det er livskraften, og jeg kan være ganske tryg.

Den største glæde af alle er, når mine klienter mærker denne indre livskraft og opdager, hvilken vidunderlig følelse og opdagelse det er.



De kærligste hilsener til dig.

Karin Jensen